Find Us Online At
iBookstore
Android app on Google Play
Like Us
A programme by
Farvel fra Cassini
20 January 2017, Leiden

To enorme radioantenner, placeret på hver sin side af Jorden (i Australien og i Sydamerika), lytter i denne uge efter hvisken fra Saturn.

De to antenner er hver især på størrelse med et stort hus. Det gør dem i stand til at fungere som superfølsomme øjne, som kan skimte svage radiosignaler. Og de er nu blevet bedt om at hjælpe til med at aflytte de afsluttende beskeder fra Cassini-rumfartøjet.

Cassini blev sendt afsted på sin fantastiske rejse til Saturn i 1997. Siden da har fartøjet arbejdet hårdt for at blive en af de mest succesfulde rummissioner nogensinde.

Cassini har på sin rejse opdaget flere nye måner rundt om Saturn, afsløret alderen af Saturns uforglemmeligt smukke ringe, ladet landingsfartøjet Huygens lande på Saturns mest mystiske måne, Titan, og meget, meget mere.

Efter næsten 20 år er Cassini nu på sin sidste tur rundt om Saturn, før fartøjet løber tør for brændstof. Når det sker, i september i år, vil Cassini bliver styret ind i planeten Saturn, hvor fartøjet vil brænde op ligesom et stjerneskud.

Indtil da vil beskeder fra Cassini rejse 1600 millioner kilometer gennem rummet, forbi både Jupiters og Mars’ baner, for til sidst at nå til Jorden.

De første signaler, som blev sendt fra Cassini tidligere dette år, kommer til at passere gennem Saturns ringe af is, før signalerne når til Jorden. Signalerne vil derfor opsamle information om, hvad ringene er lavet af og deres former. Senere i år vil signalerne blive reflekteret af Saturn, ligesom et ekko.

Disse signaler kommer derfor til at indeholde information om Saturns atmosfære og ringe, hvilket vil bringe os tættere på en forståelse af planetens fortid.


Cool Fact

Gennem lang tid vidste vi ikke, om Saturns ringe var blevet dannet under selve dannelsen af Solsystemet eller under dinosaurernes tid, da en ismåne blev revet i stykker af Saturns tyngdekraft. Cassini har bekræftet, at ringene rent faktisk er meget, meget gamle. De blev dannet for 4,5 milliarder år siden, sammen med Solen og planeterne i Solsystemet.

Oversat til dansk af Christian Eistrup. Redigeret af Emil Fosgaard Lund.

Share:

More news
12 October 2020
1 October 2020
16 September 2020
14 September 2020
10 September 2020

Images

Saturn's Moons: Titan and Epimetheus
Saturn's Moons: Titan and Epimetheus

Printer-friendly

PDF File
941.3 KB